I Havde foraarsaget saa megen Blods Udgydelse. I at danne denne Historie har han vist noget forunderligt ømt og lidenskabeligt ved Kjerligheds-Scenen, og noget meget ynkeligt og rørende i Modgangs-Scenen. Hamlet indeholder meget af den samme Historie, som Electra af Sophocles. begge disse Stykker er en ung Prinds beskjæftiget med at hævne sin Faders Ded; deres Mødre ere i lige Brøde, ere begge deeltagne i deres Mands Drab og givte sig siden med Drabsmændene. den første Deel af den grædske Tragoedie er der noget som er meget rørende i Electras Bedrøvelse, men i den sidste Deel er der, som ogsaa Dacier har anmærket, noget meget unaturligt og stødende i de Sæder, som han har tillagt hiin Prindcesse og Orestes; denne besudler sine Hænder med sin egen Moders Blod, hvilken grumme Handling bliver udført, skjønt ikke umiddelbar paa Theatret, saa dog saa nær, at Tilskuerne kan høre Clytemnestra anraabe Ægysthus om Hjelp og sin Søn om Medlidenhed, og dette gaaer for sig medens Electra hendes Datter og Prindceffe (begge Caracterer, der burde været fremstillede med mere Sommelighed) staaer paa Skuepladsen og opmuntrer fin Broder til Moder-Mordet. Hvils ken Gysen maa saadant ikke indjage! Clytemnestra var en slet Kone, og havde fortjent at døe; men at forestille en Handling af dette Slags paa et Theater er vist en Overtrædelse af Velanstændigheds Lovene og en Fornærmelse mod den opdragne Tilskuer, Vil man derimod kaste et Die paa Shakspeare's Frems gangsmaade vil man finde, at hans Hamlet freme stilles med den samme Godhed for sin Fader som Orestes og med den Beslutuing at hævne hans Død; at han har en lige Afsky for sin Moders Brøde, som, for desmere at opbringe ham, er forstørret ved Blodskam; men ved en beundringsværdig Konst og et rigtigt Valg afholder Poeten ham fra at gjøre Vold paa hans Moder. For at forekomme enhver Ting af dette Slags, lader han hans Faders Geist forbyde ham at lade hans Hævn gaae saavidt: ,,But howsoever thou pursu'st this act. : Men hvordan Du end forfølger denne Sag Dette kan man kalde at gjøre Forskjæl mellem det skrækkelige og rørende. Det sidste er anvendelig ien Tragoedie; men det første maa altid omhygge. ligen undgaaes; og ingen dramatisk Forfatter har vist nogensinde gaaet frem med mere Hæld, naar det kom an paa at røre Tilskuerne, end Shakspeare. Hele Tragoedien Macbeth og i Særdeleshed det Optrin i 2den Act, hvor Kongen er dræbt, er saavel som Hamlet et fortreffeligt Beviis paa hiin mandige Aand, hvormed han skrev; og begge vise, hvor store Evner han besad til at foraarsage Bevægelsen i vore Sjæle i saa høj en Grad som disse vare i Stand til at modtage samme. Jeg kan ikke forlade Hamlet uden at anmærke, med hvilken Fordeel vi have seet dette Stykke at udmærke sig paa Skuepladsen ved Betterton's skjønne Udførelse af hiin Rolle; en Mand, som ved blot denne ene fortreffelige Evne maatte have fortjent sig alle Lærdes Agtelse, om han end ikke havde besiddet flere gode Egenskaber, som han dog virkelig gjorde og det endog i høj Grads Ingen er bedre bekjendt med Shakspeare's Maade at udtrykke sig paa, og hán har virkelig studeret ham saa vel og er saa meget Mester af ham, at hvilken Rolle han end spiller af Shakspeare's Stykker udfø rer han den, som om den var skreven netop for ham og har Digteren nøjagtigen meent hvad Betterton udfører. Jeg skylder ham særdeles meget fordi han har bidraget det meste til Shakspeare's Liv, som jeg her meddeler Publikum. Hans Højagtelse for Shakspeares's Minde havde bestemt ham til at gjøre en Rejse til Warwichshire for at samle Levningerne af et Navn, som han ærede saa meget *. * Betterton var fød 1635 og havde mange Lejligheder til at samle Efterretninger om Shakspeare; men den Tids-Ufder hvori han levede, var ikke en Alder, i hvilken man var agtsom paa alt. Havde enten han, Dryden, eller Sir Wm. D'Avenant gjort sig den Ulejlighed at besøge vor Poets yngste Datter, som levede indtil 1662, eller hans Datter-Datter, som først bøde 1670, kunde mange enkelte Omstændighe der været bevarede som nu ere aldeles tabte. Shak. speare's Søster Joan Hart, som var blot 5 Aar yngre end han, døde i Stratford i Nov. 1646, 76 Aar gammel, og hans 2 Døttre saavelsom Datters Datteren Lady Barnard maa ·upaatvivlelig have faaet at vide af hende adskillige Omstændigheder, som hørte til hans tidligere Historie, nemlig før Aaret 1600. General George Monk. Faa eller ingen af de forgangne Dages mærkelige Mænd, maaskee Cæsar og Cromwell ́ene undtagñe, ere siden Exrevolutionen af 18de Brumaire i og uden for Frankrig blevet oftere og forskjælligere omtalte, end denne dette stuarske Huses og det engelske Kongedoms Gjenreiser. Neppe havde hiin nysvævnte Tildragelse havt Sted, før Tilhængerne af det Gamle med saa fast en Fortrøstning begyndte at lide paa, at hiin store Omveltning var skeet til Fordeel for dem, og at Buonaparte havde arbeidet, eller i det mindste kunde formaaes til at have arbeidet for, som en anden Monk,. at bringe det fordrevne Dynastie paa Thronen igjen, at den velunderrettede Biografen, 4de Hæfte. (22) |